Butlernetworks

Et stærkt alternativ

Butlernetworks har opbygget sit eget landsdækkende bredbåndsnet og er dermed et uafhængigt alternativ til de traditionelle teleselskaber.

Butlernetworks er en grossistvirksomhed der sælger netværksløsninger gennem partnere. Vi leverer netværksløsninger til teleselskaber, internetudbydere, systemintegratorer og ASP'ere. I samarbejde med vores partnere tilbyder vi bredbåndsforbindelser til erhvervskunder, offentlige instanser, organisationer og andre med behov for forbindelser hvor kvalitet og sikkerhed er afgørende.

Vi giver vores partnere og deres kunder hurtige, fleksible og fremtidssikrede løsninger gennem brug af forskellige teknologier, bl.a. WiMAX, Fixed Wireless Access (FWA), radiokæder, fiber og kobber.

Grænseløs kapacitet

Butlernetworks flytter data, video og taletrafik og leverer den i den form, kunden ønsker det. Sammen med vores partnere skaber vi netop den løsning, der er brug for, hvad enten det drejer sig om en standardiseret forbindelse eller en specialiseret løsning. Butlernetworks tilbyder direkte adgang til høj kapacitet i form af pålidelige og driftssikre løsninger. Vi har kort leveringstid og uovertrufne services med døgnovervågning. Vores netværk dækker bredt og vokser støt. Med det når vi ud til de fleste danske virksomheder med behov for båndbredde.

Dækning

Det er Butlernetworks erklærede mål at dække Danmark alternative bredbåndsløsninger med høj hastighed. Denne ambition er vi ved at realisere. Med massiv udbygning i 2005 og i det første kvartal af 2006 har vi nået en dækning af Danmarks erhvervsliv på mere end 75% og vil ved slutningen af 2006 dække mere end 85%.

Vision

Vi ser for os et Danmark, hvor alle virksomheder, uanset geografisk placering og økonomisk formåen, har mulighed for et innovativt altrnativ. Vi vil anerkendes som den foretrukne alternative grossistleverandør af tele- og datakommunikations infrastruktur i Danmark.

Mission

Vores mål er at realisere drømmen om fleksible mobilitetsløsninger for alle virksomheder og organisationer i Danmark. Vi vil opnå dette ved at manifestere os som en one-stop, full solution provider, der leverer enkle end-to-end infrastrukturløsninger med fuld geografisk dækning i Danmark.