Butlernetworks

Et stærkt alternativ 

Butlernetworks blev til med en vision om at give de traditionelle teleoperatører reel og kvalificeret konkurrence. Men også en lyst til at vise, at bredbåndsforbindelser er andet end teknik og kapaciteter. Bredbånd er først og fremmest en vej til at udvikle samfundet, erhvervslivet og den offentlige administration – og til at styrke kommunikationen mellem mennesker.

Butlernetworks har opbygget sit eget landsdækkende bredbåndsnet og er hermed et uafhængigt alternativ til de traditionelle teleselskaber. Vi er en grossistvirksomhed der sælger netværksløsninger gennem partnere. Vi tilbyder faste og mobile netværksløsninger til erhvervskunder, offentlige instanser, organisationer og andre med behov for forbindelser hvor kvalitet og sikkerhed er afgørende.

Vi leverer hurtige, fleksible og fremtidssikrede løsninger gennem brug af forskellige teknologier, bl.a. Flash-OFDM, WiMAX, Fixed Wireless Access (FWA), radiokæder, fiber og kobber. Butlernetworks flytter data, video og taletrafik og leverer den i den form, kunden ønsker det. Butlernetworks tilbyder direkte adgang til høj kapacitet i form af pålidelige og driftssikre løsninger. Vi har kort leveringstid og uovertrufne services med døgnovervågning.

Dækning

Det er Butlernetworks erklærede mål at dække Danmark med vores uafhængige bredbåndsløsninger. Denne ambition er realiseret for så vidt angår faste forbindelser, og er ved at blive realiseret på mobile bredbåndløsninger.

Vision

Vi ser for os et Danmark, hvor alle virksomheder, uanset geografisk placering og økonomisk formåen, har mulighed for at få leveret et innovativt alternativ til de gængse telekommunikationsydelser. Vi vil anerkendes som den foretrukne alternative grossistleverandør af tele- og datakommunikations infrastruktur i Danmark.

Mission

Vores mål er at realisere drømmen om fleksible mobilitetsløsninger for virksomheder og organisationer i Danmark, Norge og Sverige. Vi vil opnå dette ved at manifestere os som en one-stop, full solution provider, der leverer komplekse end-to-end infrastrukturløsninger, der er enkle at anvende for kunden.