Butler Access

Butlernetworks’ Access produkter dækker over en landsdækkende layer 2 tjeneste. En Access forbindelse kan transmittere tale, data eller video. Samtidig kan forbindelsen bruges som en del af en netværksløsning, hvor alle slutkundelokaliteter indgår i et fælles netværk, der er lukket for omverdenen.

En Butler Access løsning er en forbindelse, som etableres mellem slutbrugerens lokalitet og et termineringspunkt i Butlernetworks' backbone. Trafikken bæres over Butlernetworks' backbone til den POI hvor operatøren ønsker trafikudveksling. Løsning har valgfri kapacitet fra 1 Mbps op til 1 Gbps. Alt efter hvilken båndbredde der vælges, kan løsningen laves på forskellige access former FWA, WiMAX, Radio Link, fiberkapacitet, rå fiber eller DSL via den landsdækkende kobberinfrastruktur. Alle Butler Access linier overvåges fra vores Network Operation Center (NOC) som er døgnbemandet året rundt - læs mere under Service/SLA. Servicen er velegnet til operatører med egne Points Of Presence (POP), som ønsker adgang til slutkunder i hele Butlernetworks' dækningsområde.

Fordele

En Butler Access forbindelse giver mulighed for både lave og meget høje båndbredder. Samtidig kan løsningen være attraktiv hvor de geografiske afstande er store. Bliver der behov for at opkoble flere nye slutkundelokaliteter er løsningen meget fleksibel. Nye lokaliteter kan tilkobles uden at forstyrre de eksisterende opkoblede lokaliteter.

En Butler Access trådløs løsning er yderst skalérbar og kan sættes i drift meget hurtigt. Ændrer behovet for kapacitet sig kan forbindelsen hurtigt og med lave omkostninger tilpasses. Som alternativ til kablede løsninger er en trådløs forbindelse derfor en særdeles fleksibel, fremtidssikker og konkurrencedygtig løsning med en enestående driftsikkerhed. En Butler Access kan også anvendes i redundante løsninger som en ekstra sikkerhedsforanstaltning, der træder i kraft hvis den primære forbindelse skulle svigte - læs mere under redundans. En Butler Access løsning kan også kombineres med internetadgang.

Løsningen

En Butler Access løsning er en forbindelse, som etableres mellem slutbrugerens lokation og et termineringspunkt i Butlernetworks' backbone. Trafikken bæres over Butlernetworks' backbone til den POI hvor operatøren ønsker trafikudveksling.

For de trådløse løsninger vil der blive installeret en antenne hos slutbrugeren. Denne antenne er forbundet med en termineringsenhed kaldet Customer Premises Equipment (CPE). Et mikrobølgesignal sendes fra slutbrugerens antenne til en modtagerantenne på den nærmeste Butlernetworks basestation.

For løsninger hvor slutkunden er koblet op med en DSL eller med en fiberbaseret løsning bliver der etableret en termineringsenhed kaldet Customer Premises Equipment (CPE). CPE er enten et DSL modem eller en switch.

Samhusning

Butlernetworks tilbyder samhusning og udveksling af trafik i et antal POI'er. Som standard inkluderer samhusning installation af et rackskab med adgang fra én side, tilhørende krydsfelt samt strøm og ventilation.