Sikker forbindelse fra Bruun Rasmussen til omverdenen

I mere end et halvt århundrede har Bruun Rasmussen afholdt auktioner og vurderet kunstgenstande for private, virksomheder samt offentlige myndigheder og institutioner. Auktionshusets historiske domicil i Bredgade i København er forbundet med omverdenen via en 100% redundant sikret infrastruktur, leveret af Butlernetworks i samarbejde med Cirque.

Historien

Auktionshuset blev grundlagt i 1948 i Bredgade 33 i København og er siden udbygget med filialer i Vejle, Københavns havn og Århus samt repræsentation i Frankrig, Spanien og USA. Bredbånds- og telefonforbindelser til omverden er af afgørende betydning for auktionshusets aktiviteter. Særligt når der afvikles auktioner via Internettet, er det vigtigt, at forbindelsen ikke svigter i de kritiske øjeblikke, når byderne kappes om at komme i besiddelse af en eftertragtet genstand.

Løsningen

Stabilitet er absolut afgørende for Bruun Rasmussen. Det er katastrofalt, hvis vi mister forbindelsen i opløbsfasen under en online-auktion, eller hvis telefonforbindelsen svigter under en traditionel auktion. Med vores netværksløsning har vi valgt at gå med livrem og seler. Den primære forbindelse er trådløs, mens backup-forbindelsen er kabelbaseret. Samtidig har vi med Cirque valgt en leverandør, der prioriterer en meget høj grad af

kundeservice og personlig kontakt, og det passer godt til Bruun Rasmussens forretningskultur, siger Jakob Dupont, IT-chef hos Bruun Rasmussen Kunstaktioner.Bruun Rasmussens infrastruktur består først og fremmest af to trådløse bredbåndsforbindelser med henholdsvis 8 og 10 Mbit/s kapacitet, som forbinder de centrale servere i domicilet i Bredgade med Cirques netværksknudepunkt. De trådløse forbindelser suppleres af en traditionel kabelbaseret backuplinje med en kapacitet på 2 Mbit/s. Telefoni transmitteres via en tredje trådløs forbindelse, som bærer en
ISDN30-linje.

Bruun Rasmussens afdelinger i Københavns Havn og Århus er forbundet med trådløse bredbåndsforbindelser med en kapacitet på 4 Mbit/s. Auktionshusets afdeling i Vejle forbindes med den overordnede infrastruktur via en traditionel 4 Mbit/s kabelbaseret forbindelse. Hele infrastrukturen er planlagt og implementeret af Cirque, mens de fysiske forbindelser leveres i samarbejde med Butlernetworks, som bl.a. benytter FWA- og WiMAX-teknologi.

Fordele

Auktionsverdenen har gennemgået store forandringer i de senere år,m især med Internettets udbredelse og online-auktionernes stigende popularitet. Gennem hele denne udvikling har auktionshuset Bruun Rasmussen stået som et fyrtårn i auktionsbranchen. I kraft af en solid kunst- og kulturhistorisk indsigt kombineret med et indgående kendskab til markedet og tidens tendenser har Bruun Rasmussen udbygget sin position som ét af verdens 10 største auktionshuse.

Sammen med Butlernetworks kan vi levere høj båndbredde, en fleksibel og skalerbar løsning og et netværk baseret på åbne og standardiserede teknologier. Samtidig er Butlernetworks nok den eneste leverandør på det danske marked, som kan præstere en ægte redundant infrastruktur, hvor netværksforbindelserne leveres helt uafhængigt af hinanden rent fysisk, siger salgsdirektør Peter Engel
Møller fra Cirque. Danskernes interesse for at handle på auktion er steget gennem de senere år. Dette store og alsidige udvalg har gjort, at en ny generation af auktionskunder har fået øjnene op for den underholdende og inspirerende oplevelse, det er at gå på auktion.

Fakta: 

  • Lokationer i Københavns Havn, Vejle og Århus.
  • Central server i Bredgade, som både afvikler online auktioner og servicerer de tre filialer.
  • Netværket forbinder auktionshusets afdelinger og giver adgang til Internettet.
  • 100 procents redundans ved hovedkontoret i Bredgade, som er forbundet med to trådløse og en traditionel kabelbaseret forbindelse.
  • Trådløse forbindelser baseret på FWA og WiMAX med kapacitet på 4-10 Mbit/s symmetrisk.
  • Netværksplanlægning, installation og service udføres af Cirque. Forbindelser leveret af Butlernetworks.