FLASH-OFDM
Butler Mobil er baseret på FLASH-OFDM teknologi.
FLASH-OFDM = (Fast Low Latency Access with Seamless Handover – Orthogonal Frequency Division Multiplexing)
FLASH-OFDM er udviklet fra bunden og baseret på to vigtige bygge sten:
• Høj performance for datatrafik (høj kapacitet, lav latency og pakketab)
• Mobilitet (dvs. muligheden for at flytte mellem basestationer, uden mærkbare tab af ydeevne)
FLASH-OFDM systemet er et IP-baseret trådløst netværk der er en ægte all-IP løsning. Som sådan bæres alt data og kontrol trafik over et pakkekoblet rutet medie. Access netværket består af radiorouter basestationer, der er installeret på kanten af et IP standard baseret netværk. Dette netværk kommunikerer med IP-baserede mobile FLASH-OFDM terminaler.
OFDM er en modulationsmetode, såvel som en accessmetode, der opdeler et frekvensspektrum i et antal underfrekvenser eller toner. Disse toner har alle den samme båndbredde. OFDM bruges til at modulere datastrømmen ind i hver tone ved at ændre tonens amplitude, fase eller begge dele.
FLASH-OFDM bruger QPSK, (4QAM), 16QAM eller 64QAM til at modulere 2, 4 eller 6 bit ind i hver tone. OFDM er også et multiple access system, således at hver bruger i en celle bruger en delmængde af alle tilgængelige toner i cellen.
FLASH-OFDM er designet til at bruger frekvenser i par eller channels. Dette kaldes FDD (Frequency Division Duplex). Hver channel bruger 1,25 Mhz.Butlernetworks har følgende spektrum: Uplink – 872-876 Mhz, Downlink: 915-921 Mhz,. Det er derfor muligt for Butlernetworks at anvende flere kanaler.
På det fysiske lag er FLASH-OFDM baseret på en OFDM spread spectrum multiple access teknologi, fordi de forskellige brugere deler tonerne mellem sig. Det betyder, at en tone vil blive brugt af en bruger på et tidspunkt og af en anden bruger på et andet tidspunkt. Det kaldes Spread Spectrum fordi systemet bruger hurtig frekvenshopping hvilket giver bedre diversitet og mindre interferens mellem cellerne. Det giver også mulighed for genbrug af frekvenserne.
Systemet giver mulighed for at skelne mellem brugere med forskelligt behov for sendeeffekt. Hvis for eksempel en bruger er lokaliseret ved udkanten af en celle, vil basestationen sende med en relativt høj effekt, men med et mindre antal toner. Det betyder, at brugeren vil opnå en lavere overførselshastighed, men til gengæld være sikker på at få sine data igennem. Hvis en bruger er tæt på en basestation, vil denne transmittere med en lavere effekt, men til gengæld med flere toner for at maksimere overførselshastigheden.
På den måde kan systemet automatisk tilpasses til brugernes adfærd og dermed opnå det bedst mulige forhold mellem tilgængelighed og overførselshastighed.